Yamaha lancerer digitale lærerbøger
Skrevet af Glen Michaelsen af d. 03-04-2010
Yamaha går nu et skridt længere ind i den digitale verden, der gør at man som musiker der søger lærdom fra bøgerne kan få dette direkte op på sin skærm. Yamaha har indtil videre lanceret 100 "e-bøger" med lektioner til piano og keyboard. De online "e-bøger" fungerer ganske brugervenligt med at man får fornemmelsen af at der bliver bladret som var det en rigtig bog. Der er desuden mulighed for at zoome ind og se nærmere på teksten, billederne samt videoerne.
Vi mener her på redaktionen, at Yamaha er på rette vej med at digitalisere dette marked, da det giver langt flere muligheder for at præsentere indholdet end dette ville gøre i en bog. Blandt andet som Yamaha selv udtaler med "Multimedie indhold" så som lyd og video.
Yamaha skriver at de løbende vil opdatere deres sortiment med flere af disse "e-bøger". Derfor formoder vi at disse bøger vil komme til flere typer instrumenter og på alle niveauer.
Man kan allerede nu på Yamahas hjemmeside nemt søge igennem de forskellige bøger ved evt. at angive en kunster, genre eller andet og derved få en liste over bøgerne og hvad de koster.
Vi glæder os her på redaktionen til at se hvordan dette udvikler sig.